Afsked med volleyligaen - tid til forandring

Alle vil udvikling, men ingen forandring!!

Forandring er bare svært, og det gælder også sådan en "gammel" træner som mig.

Jeg tog en beslutning om at stoppe min trænerkarriere efter denne sæson for ikke så lang tid siden. Nu har jeg jo stoppet før og så hoppet tilbage i løbet af nogle uger/måneder. Men denne gang er det for alvor :-)
Jeg har stort set trænet volleyball-spillere i 15 år i træk! Jeg har siden 2004 trænet hold i eliten med hvad dertil hører af tidsforbrug. Før det trænede jeg ungdom, bredde og samtidig fik jeg en del år på eliten i henholdsvis Fortuna og Marienlyst. Volleyball har været "the way of life", og alt I vores liv har været centreret omkring hvornår jeg skulle til volleyball.
Jeg vil nu til at bruge den samme energi på mine børn og min familie/venner. Det fortjener de efter at have bakket mig op. Mine børn på 6 og 4 år skal ikke udelukkende se deres far på den anden side af banderne, og jeg glæder mig faktisk til at kunne tage en tur til træning med Laurits som forældre-support og bruge en weekend til noget sammen i stedet for næsten altid "far skal til volley igen"...

Jeg håber at jeg en dag kommer tilbage, eller måske kan hjælpe med det færøske landshold sammen med Bardur - hvem ved hvad fremtiden bringer? Jeg er ikke pensioneret som 41 årig træner, og jeg synes faktisk kun at jeg er blevet mere og mere bevidst om min identitet som træner. Jeg har aldrig været så heldig at stå i spidsen for noget dansk udvalgt hold, men måske den dag også kommer. Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at være som en styrmand uden skib, når jeg i den kommende sæson bliver træner uden hold.

Et glimt fra fortiden

Nogenlunde samtidig med at jeg traf den endelige beslutning om at stoppe efter denne sæson i BM, så lagde Caley Carter pudsigt nok nedenstående billede op på FB. Billedet er fra året hvor jeg vandt den første medalje som træner. Der var rigtig mange "første gang" minder på det billede. Vi forsøgte for første gang at få rollemodeller til et hold fra udlandet og vi forsøgte for første gang at integrere metodisk statistik i træning, kamp og analyse.

Jeg begik et hav af fejl undervejs, og spillerne på billedet er heller ikke blege for at nævne dem når vi en sjælden gang mødes. Men de sjoveste (pinlige) og mest minderige episoder har jeg plukket ud.

Årene i Fortuna som dametræner:

Mette Westergaard husker nok at hun blev sendt i omklædningsrummet af en rasende træner, som slet ikke kunne acceptere at blive sagt imod. Jeg er blevet bedre med årene og især de "trælse" mental-trænere har fortalt mig at jeg på trods af at have en klar mening om hvad og hvor vi skal hen, så er det også godt at få spillerne med ind over :-)
Og Mette endte jo med at få en del at sige.....

Caley og jeg diskuterede højlydt til en træning midt i et presset slutspil, og jeg kvitterede med at tilbyde hende en billet hjem eller falde ind i geleddet. Mit temperament gav mig mange problemer, og jeg har lært at tænke lidt inden munden åbnes. Men jeg er også fuldt ud bevidst om at det er både min vindermentalitet og temperament som har bragt mig hvor jeg er idag. Så jeg lever med det og er glad for at Caley og jeg heldigvis fandt en bedre måde at løse vores diskussion.

Vores første pokalfinale efter en højdramatisk semifinale i Holte, hvor Lotte Hauge måtte udgå. Vi gik gennem ild og vand, og stod nu pludselig på magtens tinde. Ved indmarchen var jeg simpelthen nød til at gemme mig for ikke at bryde helt sammen. Al den tid og arbejde vi havde lagt i at komme dertil og den enorme forløsning det så er at nå derhen. Resultatet var guld, men det var ingenting ifht at nå finalen og stå derinde i hallen.

Et andet højdepunkt i tiden var vores deltagelse i CEV Cup i Cherkazy i Ukraine. Vi kom med det stærkeste mandskab jeg havde undervejs i Fortuna. Meli, Stine A, Sara Holst, Karen Helmer, Caley Carter, Jennifer Fukino, Mette Westergaard, Jeanette Ellekjær, Eva Vennekilde, Emilie Holk, Line Høst, Anne Callesen.

Vi skulle spille mod 2 fuldtidsprofessionelle hold fra Østrig og Ukraine og så et hold fra Luxemborg som på daværende tidspunkt reelt var Luxembourgs landshold (og bedre end det danske dengang!!).
Alle derovre betragtede os som den sikre 4'er i puljen, og respekten var simpelthen ikke eksisterende. Vi ankom endda for sent til en af kampene, da man "valgte" at køre andre gæster før et af de spillende hold. Men vi kæmpede imod og var vanvittig tæt på dels at tage sæt mod det ukrainske monsterhold, men vigtigere var at vi havde sejren i vores hænder mod Fabasoft Linz. Heldigvis rejste vi os og tævde Luxembourgs landshold halvvejs hjem, og respekten var ligesom genoprettet fra de andre hold.
Det hele sluttede med en stor fejring, hvor minderne foræller mig at ½ liter fadøl med 1/4 flaske vodka var på tilbud til 10 kr. Stærkt sæt og turen hjem tidlig næste morgen var ulidelig!!!

Den fornemme indsats blev dog også afløst af en mat stemning da vi kom hjem. Jennifer Fukino ville hjem, men det betød blot at Mette Westergaard startede sin imponerende karriere. Senere vand vi også mesterskabet, hvor vi fik assistance af min nuværende chef-fys i Marienlyst Dorthe Høgh (dengang Larsen). Vi havde også fået en hæver mere til i Kelsi Wasylik, som for ikke så længe siden også var på besøg hos os i Odense. Vi havde også langt om længe lært at stave til "The Double" og fik en flot fane op i hallen. Nedenfor er billeder fra 2005-06 og 2006-07.

Den skæve start i Marienlyst

Hold kæft hvor var jeg usikker på om det var det rigtige for mig. Jeg stod i en situation hvor der var 3 veje for mig i 2008. Jeg kunne vælge det sikre i Fortuna eller tage springet videre til noget nyt. Jeg valgte Marienlyst trods tilbud fra Sverige på fuld tid, men så modig var jeg heller ikke. Jeg havde også set lyset i "team-bulding", vinderkultur, værdiskabelse osv. I øvrigt sammen med Christian Engell og det var et koncept vi gerne ville afprøve. Christian har nu fået job i Brøndby, og det er jo lidt sjovt at vi var "de første" der var med på den vogn.

I BM startede jeg med ferie og kom stort set direkte til kamp i Middelfart. Vi fik kæmpe klø og i omklædningsrummet blev jeg i den grad overfuset af Shaun Powell for ikke at være forberedt. Han havde jo ret, men samtidig skulle jeg ikke miste omklædningsrummet. Derfor tog vi diskussionen foran en del måbende spillere. Den var sober og langsomt fandt vi hinanden. Ingen tvivl om at dette hold var vante med "kæft, trit og retning" og "træneren har ret". Men her stod en træner og snakkede om "målsætning" sammen med dem og at alle havde lige ansvar osv. Vi endte med at have den bedste sæson længe og skabte samtidig fundamentet til den opbygning volleyliga-holdet har idag i BM. Og Shaun og jeg endte faktisk med at være et godt match, trods det at jeg kom fra damevolley. Sjovt nok så spørges jeg den dag idag stadig om hvordan hulen jeg valgte at være dametræner, hvorfor ikke rigtig volley osv.
Svaret er nok stadig at jeg nød hvert et minut dengang,og lærte en masse fra en del mere tålmodige piger (end drengene ville have været).

Heldigvis fik vi integreret det hurtige spil med angreb over alle positioner hurtigt, hvilket især skyldes den bedste hæver jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Jordan Hove gjorde det let at "lave volleyball", men en arbejdshest det var han ikke!!
Den titel som BM ikke allerede vundet var det nordiske mesterskab, og derudover havde klubben far start af sagt "målet er the triple". Dvs danmarksmesterskab, pokaltitel og nordisk mesterskab. For mig var den nordiske titel den vigtigste. Jeg var i 2006 i finalen med damerne og skulle blot bruge 1 enkelt sæt for at vinde titlen i sidste kamp mod norske Koll. Vi tabte 3-0 og deriblandt 26-24 med flere sætbolde. Den sad stadig godt fast i hovedet på mig da vi tog et smut til Falkenberg.
De var favoritter til at vinde, hvilket vi bla kunne læse i nyheder overalt. Præcis som da vi tog til Sverige med damerne, hvor de to svenske hold også kun diskuterede hvem af dem der skulle vinde. Og så tog et norsk og dansk hold finalen. Vi endte i en ren finale mod Falkenberg, men med odds på vores side efter sejre over norske Nyborg og Middelfart. Vi kunne simpelthen ikke finde ud af reglerne, men endte med at mene at 2 sæt måtte være nok. Vi vandt det første og jublede allerede undervejs i kampen da vi tog det andet sæt. Til sidst valgte Shaun Powell at vinde 5. sæt nærmest alene. En klassespiller som var en forrygende pointmaskine mod de bedste modstandere.

Hvor meget sejren endte med at betyde for klubben kan man se på billedet, samt udtalelsen fra direktøren i klubben:

" Jeg kan simpelthen ikke finde noget i klubbens historie siden 1922, der er større end dette, siger klubbens direktør, Jens Gantriis.

Alle vil udvikling, men ingen forandring

Jeg har ofte kastet mig ind i debatter og forsøgt at få talt os op. I mine "dameår" handlede det primært om udenlandske spillere eller aftalespillere. Flere klubber benyttede sig af "aftalespillere" som kun trænede få gange, men omvendt var enormt bedre end deres kammerater. De bidrog dog ikke til træningsudvikling og derfor var det som at tisse i bukserne. Udlændinge er nu en "normalitet", men har vi ikke også nået et niveau hvor vi ikke skal være når vi ser næsten hele hold med udlændinge og disse udlændinge kun er der i 1 sæson? Er det mere guldet og hæderen vi søger i udlændingene fremfor den langsigtede udvikling? Jeg synes at det er fornuftigt at se på en form for regulering, for ligesom på skolen skal der også være en sammensætning som ser fremad. Derfor bør vi turde at se på en forandring som i længden måske kan give sporten et løft i fremtiden. Undskyldningen med at de unge ikke vil er en udfordring, men vi kan løse den efter min meníng.

Hver eneste gang at jeg hører nogle sige "større krav, bedre vilkår, stigende professionalisme etc", ja så er der også ligeså mange som siger "pas nu på tordensskjolds soldater". Men vi deler alle visionen om en større sport, måske endda et spring som håndbold foretog i sin tid. Vi deler ambitionen om at skabe flere talenter og give disse en endnu bedre oplevelse af volleyball. Men vandene deles når der skabes forandringer som skal muliggøre udviklingen. Omvendt så er det vel også åbenlyst at vi nok heller ikke når derhen blot ved at gå i samme spor som hidtil og intet forandre eller?

Jeg føler selv at jeg har været med til at skabe noget i mine nu 11 sæsoner på toppen. Medaljerne er et synligt bevis, men det er ikke der jeg føler den største værdi. Jeg har delt en masse oplevelser med nogle fantastiske mennesker og vi har i fællesskab udviklet os undervejs. Jeg nyder hver en træning i hallen ligeså meget som dengang det startede og jeg nyder fortsat udfordringerne i at skabe noget der er større end den enkelte. Det er holdsportens største gave til os.

Det blev en fantastisk rejse og udover 8 DM guld, 2 DM bronze, 8 pokalmesterskaber, 1 pokalsølv og 3 Nordiske mesterskaber, så fandt jeg også Eva undervejs og vi fik 2 x guld i form af Laurits & Clara.

De kommende 5-6 måneder vil jeg 100 % dedikere til at der måske kan suppleres til pokalskabet, men jeg vil også nyde min sidste tur.

God tur til I andre - vi ses i hallen!

En sæson er ovre - en ny på vej

Så sluttede sæsonen og hvilken afslutning. Vores finaleserie går over i historien som den mest nervepirrende længe, og især i kamp 4+5 var der enorm tilskueropbakning (og nærmest EM-stemning). Så det kan lade sig gøre at skabe kampe, som har interesse!!

I den anden ende af tabellen siger vi farvel til Bedsted og Aalborg HIK. Førstnævnte af egen fri vilje, mens Aalborg efter generationsskifte på generationsskifte, måtte erkende at nu gik den ikke længere. DHV tog dem på målstregen med få bolde til forskel, og Aalborg må arbejde på at komme tilbage igen. DHV har en del af de danske spillere som vi er dårligst til at udvikle på, og derfor er det i mine øjne et godt signal at de nu kommer op. Det er gode spillere, men det er 2. række - dvs dem som i første omgang ikke lige stod øverst. De kan med hårdt arbejde og flid nemt slå igennem, men vi har problemer med at få dem integreret i en idrætsverden der mest af alt nurser de allerbedste. Jeg har selv haft fornøjelsen af 2 fra holdet i BM, men der var andre foran dem og derved gik de retur til DHV. Det er rigtig dejligt at se at de nu også får chancen i ligaen.

Vi er langt fra den eneste idræt der har problemet med at få andre end de åbenlyse igennem. Andre sportsgrene diskuterer det samme problem, og der er ikke nogen entydig løsning. For problemet er at de om nogen har behov for målrettet træning, spilletid og konkurrence. Det er ikke altid det er let, når man så ikke kan finde en klub der satser på træning og udvikling, men samtidig også er ok med at resultaterne måske i første omgang ikke er til at nå toppen. Men får vi gang i denne masse af spillere, så behøver vi heller ikke frygte for vores fremtid. For det er også blandt disse spillere at vi ser det store frafald, og disse medlemmer mangler vi.

Derfor er DHV en succes i Odense, for de har samlet en del af disse spillere op og har samtidig formået på herresiden at integrere beach-spillere, retrætespillere osv. Men nu venter ligaen og selvom man er spadseret igennem 1. division, så skal de samme spillere tage endnu større spring for at kunne være med. Og det sker kun gennem endnu mere træning.

Vi har også afsluttet en sæson der har haft kampe udenfor banen. Hvad skal volleyligaen fremover, hvordan og hvorfor har delt vandene og ført til heftige grøfter mellem de forskellige klubinteresser og forbund. Jeg har ikke noget konkret bud på hvad der er det rigtige, men det væsentligste må være at alle arbejder for de samme mål. Nogle af disse mål kan måske virke svære eller urimelige, og her skal der måske mere bruges gulerod fremfor pisk. I mine øjne så er det den lette metode blot at opstille krav, når man ikke samtidig yder hjælp. Klubberne er alle i samme båd mht hvor hårdt man kan spænde til på det administrative, og her kan man som forbund ikke blot uddele bøder uden først at yde førstehjælp til feks arrangement, statistik eller tilskuerrekruttering. Hvis man virkelig vil udvikling, så sætter man alt ind på det, istedet for at tro at gennem straf så kommer de fleste nok med.

Udlændinge er et andet hedt emne, og det var først et krav at spille med færre. Nu er det så trukket tilbage, dels af den simple årsag at det ikke er lovligt men også fordi at klubbernes argumenter blev hørt. Der er ingen tvivl om at vi i klubberne gerne vil de danske talenter, og det kan lyde så nemt blot at erstatte en udlænding med en dansker. Men i praksis er det ikke altid muligt, især ikke når der også er kommet decideret forretninger ud af volleyball. Der stilles ikke kun krav fra forbunds side til os, men også fra spillere, sponsorer o.l. får at vi etablerer en platform hvor der kan leveres. Med det sagt, så skal vi også gøre plads til de danske spillere der kan og vil. Men fremfor alt så skal vi satse på at få et mangfoldigt tilbud til alle volleyball-spillere, således at springet mellem det ypperste og det næstbedste ikke bliver for stort. I Odense er der ingen tvivl om at det har været svært for den dygtige volleyball spiller, som ikke lige kunne være et emne for Middelfart eller BM. Hvis ens vilje er til at træne sin sport fuldt ud med op til 8 ugentlige træninger inkl alt, så skulle niveauet også være tilstede.

Derfor er det også i den grad positivt at vi i Odense arbejder for en fælles udvikling af talentmassen. Vi ved at de bedste og største talenter nok skal cruise igennem, men vi skal sørge for at der også er plads til at de næste kommer med. Vi har en fælles interesse i at sikre at der er flere som spiller volleyball - også efter kids-volley. Vi kan sikre at der er nogle at rekruttere til alle slags niveauer og hold, og i mine øjne konkurrere vi slet ikke som vi gjorde i gamle dage. I fodbold ser du samarbejde mellem OB, Marienlyst. Næsby osv. Det sikrer at de som ikke kommer igennem nåleøjet hos OB, måske kommer frem i en af de andre klubber. Det er også i erkendelse af at der for alles vedkommende er noget af vinde. OB kan få den langsomt-udviklende spiller efter at vedkommende har slået igennem på lavere niveau, mens de lavere klubber overtager frafaldne talenter. Mit håb er at vi også i Odense kan se dette på volleyball. Vi er primært i konkurrence med Middelfart, men ingen siger at DHV ikke også kan nå det sportslige niveau igen. Men som volleyliga-klub er der nok den samme forskel på os imellem, som der er mellem OB & de andre divisionsklubber i fodbold.

Nu er det landsholdssæson, og jeg håber så utrolig meget at landsholdet kan overraske igen. Endnu en EM-slutrunde vil give uvurderlig erfaring for spillerne og hele volleyball-danmark. Vi så i år hvor meget det har flyttet for de spillere der var med, og det vil kunne ske igen. Men som altid skal der også en del held til, men jeg ved at vi i hvert fald har et udgangspunkt med spillere i topform. Suppleret med en forrygende Mads Ditlevsen, så kan alt jo ske....

Volleyliga risikerer at miste sin kurs

Det kan virke underligt at mene at volleyligaen er kommet ud af kurs, når man ser på den udvikling som landets to bedste rækker har taget i de seneste 3-4 år. Vi har fået et langt højere niveau i rækkerne, og der er mange klubber som tager enorme udviklingsspring i disse år. En langsom professionalisering som kommer spillerne til gode, og som er med til at øge interessen i omverdenen.

Men udviklingen sker på trods, efter min mening. Udviklingen i klubberne var sporadisk allerede undervejs og blev forstærket af DVBF's indsats, og talenterne har fået en plads i liga-klubberne i stedet for en del af retræte-spillerne. Udlændingene er blevet stærkere og der er især fokus på at hente udviklingsparate spillere til. Når man ser på bredden, så er flere indstillet på at tage kampen op i form af yderlige klubudvikling, hvilket igen er medvirkende til at der er et bedre produkt og flere potentielle topklubber.

Volleyligaen er derfor et produkt af en fælles indsats fra både DVBF og klubberne, og den kan ikke eksistere uden et fælles sigte. Derfor er det også brandærgerligt at klubberne i stigende grad bliver sat udenfor døren når beslutninger tages, og samtidig bliver påduttet urimelige og uforståelige krav med trusler om udelukkelse hængende bag. Vi har måske ikke svaret på alt, men vi bør heller ikke køres over af folk der mener at vide bedre. Især ikke når de seneste meldinger på liga-møder har været at søge den fælles dialog og løsning fra alle parter.

Bægeret er for mit vedkommende ved at være fyldt, hvilket det er hos alle de klubber jeg er i kontakt med, og jeg er ikke længere sikker på at der overhovedet er en politisk styring af de initiativer som flyder fra forbund til klubber.
Ufærdige forslag som udlændinge-begrænsning der strider mod EU-retten, fjernelse af skadesforebyggende udstyr o.l. bliver i al hast kørt ud til klubberne, og det endda uden en forudgående konsekvens-debat eller analyse. Det virker forhastet, men samtidig møder man ingen forståelse eller forhandling undervejs. Når der tilmed i disse forslag trues med at blive frataget sin liga-status såfremt man ikke underskriver en erklæring der i bedste fald blot er mangelfuld, så bliver jeg som volleyball-menneske stødt. Det er mangel på respekt for vores arbejde for dansk volleyball.

Volleyball er en team-sport hvor man kun kan vinde ved at have fælles værdier og virkemidler. Vi har alle et fælles mål om at få det bedste volleyball i Danmark. Nogen gange er det svært at blive enige om hvordan, men det må og kan ikke være i nogens interesse at ikke søge samarbejdsvejen.

Derfor appellerer jeg til at DVBF's bestyrelse tager fat og feks indkalder alle parter til et fælles møde. En dialog bør starte for at få os tilbage på fælles kurs.

Dette er et udtryk for min personlige holdning.

2013 - et tilbageblik

Jeg tror at mange af os volley-nørder er udstyret med et "perfektionist-gen", og det gør ind imellem at vi istedet for at se det gode, kigger efter hvor forbedringerne kan foretages. Jeg er i hvert fald sådan en....

Men så vil jeg sige at jeg er volley-tilfreds med 2013, og det har været et år som på mange måder vil fremstå i et særligt lys. Startende med at pokal og DM-titel i Marienlyst, dog med undertegnede i en mindre rolle. Dernæst den fantastiske EM-oplevelse som på mange måder fik os alle til at hæve hovedet overfor de mange volley-haters / skeptikere. Og nu et stor set eksemplarisk efterår med Marienlyst med lutter sejre og kvalifikation til både pokal- og Nordisk finalespil.

EM vil altid være der hvor vi redefinerede os som volley-nation, for det var der at troen gik fra ikke kun at være stærk hos de få, til at vi nu kan se at mange tror på gentagelsen. Der er ikke længere så langt til toppen, og allerede til sommer har vi en realistisk mulighed for at kvalificere os. Bare tænk på hvor mange der ikke ville reagere på hvis nogen skrev "realistisk" om kvalifikation til EM før 2013.
Det er også derfor ekstra ærgerligt at prioriteringen omkring landsholdet nødvendigvis ændres. Fred Sturm stopper for at gøre plads til en deltids-landstræner. Jeg forstår til dels godt beslutningen ifht økonomi, men ærgrer mig over at der ikke kan spares andre steder. Jeg har ingen indsigt i det, men ville gerne se flere kroner gå direkte til udvikling af resultater, fremfor den generelle spredning af sporten. Men sådan er vilkårene jo, når vi ikke har en rig onkel eller store sponsorer der vil betale. Alle er lige nu stærke i troen, og derfor er det også et træls tidspunkt at skulle erstatte Fred, da der måske også kan komme spillere der vil overveje situationen nøje med en ny træner. Det gør det så også endnu mere væsentligt at tage spillere med på råd ifht at finde den rette kandidat, og her tvivler jeg på at den rette samlingsfigur findes i Danmark. Det er vel alle træneres drøm at være omkring landsholdet, men jeg synes bedre om ideen om et team af danske trænere/scouts til at hjælpe og så en dygtig erfaren/ evt tidl international topspiller som headcoach.

I Marienlyst har vi sluttet 2013 af med noget af en kamp imod Holte. Vi gik til kampen med stort fokus, idet at vi mentalt nok ville være mærket ovenpå de vigtige sejre over Middelfart i pokalen. Derudover var 2 af de vigtigste brikker (landsholdsspillerne Rune Huss og Peter Jensen) udenfor med skader. Peter har været mindst lige så vigtig for os som han var for landsholdet under EM, Rune er klart en af ligaens bedste centerspillere. Så det at undvære de to og i øvrigt derudover heller ikke have Lars Ivar Henriksen med som diagonal pga knæskade, det gav en del bekymringer inden kampen. Holte havde jo vist få dage før at de med fuldt mandskab virkelig kan spille med i top 4.
Vi vandt og referat er på www.b-marienlyst.dk så det vil jeg ikke komme så meget ind på. Blot vil jeg konstatere at vi har vundet alle kampe i dette efterår. Vi startede ud med at vinde, men uden at få det hele til at klikke. Mod topholdene i Danmark vandt vi forholdsvist klart samtidig med at vi periodisk viste vores absolutte topniveau. Nu har vi så kæmpet os over den sidste svære udfordring med en sejr på fight, vedholdenhed og selvtillid
Jeg synes at vi har vist både højere topniveau, bredde og stabilitet ifht vore konkurrenter. Jeg hæfter mig ved at vi har vist klart højere niveau i angrebsspillet, serverne og forsvarsspillet, Vi er ligeværdige med de bedste i blokadespillet og er måske lige en tand mere stabile i modtagningsspillet. Der er masser af områder vi har defineret som indsatsområder, så vi er langt fra færdige med at udvikle os som hold. Men den enkelte spiller vil også opleve et løft, som følge af en mere naturlig ting - selvtillid. Sigurd Varming spiller sin første sæson som starter på diagonalen, og han er over en kamp den som har størst forskel mellem top og bund. Han vil stabilisere sig helt naturligt med tiden, og hans topniveau er i en liga langt over det almindelige danske niveau. De andre EM-spillere er også kun igang med at finde sig selv på holdet, og så har vi i Daniel Thomsen en brik mere i løbet af 2014.
Så jeg glæder mig til 2014, og tror på endnu flere opture.

På den negative side så ærgrer jeg mig over at feks et Fortuna Julestævne kun kunne skrabe 25 hold sammen. Det er ikke mange år siden at der altid var tæt på 60 hold. Det er en ærgerlig udvikling, og står i den grad i kontrast med den fortælling der ellers er i luften omkring den blomstrende ungdom. Som barn husker jeg disse stævner med begejstring og som ung var det helt fantastisk. Derfor er jeg meget skidt tilpas over at disse stævner erstattes af deltagelse i seniorturneringer. Jeg tror heller ikke på at det i længden giver højere niveau, men tror til gengæld på mere frafald. For en 2. div kamp i en tom hal imod nogle du aldrig har set før, er altså ikke det samme som den stemning i fyldte haller til ungdomsstævner med venner og konkurrenter.

Jeg håber at vi vores turneringsstruktur kan ændre sig til færre hold i hver række, mere jævnbyrdighed i toppen og kortere rejsetid i bredden. Med tiden måske nogle ungdomskraftcentre i de byer hvor de enkelte har sværere ved at stille hold, og måske endda en landsdækkende DM turnering for U-hold spillet i slutningen af sæsonen med deltagelse i de sidste stævner.
Men igen - det er der mange andre der ved langt mere om end jeg ;-)

En god jul og et godt nytår til jer derude. Nyd pausen med familie og venner - det vil jeg gøre.

Nu er det tid til de åbne opgør

Jeg hørte på et tidspunkt en sige:

"det er da indlysende at så få kommer til liga-kampene, når det er så åbenlyst hvem der vinder. Det er da kun kærester og familie der er loyale nok til at se de kampe".

Tja, men så er det i hvert fald tiden til at komme i hallerne nu. I sidste uge vandt Gentofte over Middelfart 3-2 i en helt åben kamp og uden den helt store opbakning, og i den kommende uge spiller vi mod Gentofte samt Middelfart (2 x sidstnævnte). Forhåbentlig med endnu flere i hallen.

Tirsdag den 3. dec 19.00: BM vs Gentofte (liga)
Søndag den 8. dec 15.00: MVK vs BM (pokalsemi 1)
Tirsdag den 10. dec 19.00: BM vs MVK (pokalsemi 2)

Jeg er enig i at vi skal have gjort mere ved spændingen i ligaen, for der er meget få opgør jeg ikke kan forudse resultatet af. I år er det kun Holte der måske har skabt en (negativ) overraskelse blandt herrerne, og der kunne en del af forklaringen efterfølgende ses i opstillingen der var til rådighed. Jeg glæder mig derfor også både til de kommende opgør, men også til at blive involveret i at gøre denne liga mere spændende.
Jeg har ikke de vise sten til hvordan vi får flere ind, men det undrer mig at der ikke er større interesse i at se de bedste. For under EM så vi hvordan kidsspillere med forældre stimlede sammen om de danske profiler, og de spillere er her jo fortsat. De er så endda krydret med nogle udenlandske profiler, der også kan ting man som lille dreng eller pige vil nyde.

Gentofte er kommet godt igang med sæsonen ligesom Middelfart også er. Det er kun godt at de interne top-3 opgør først kom nu, for alle 3 hold har skulle bruge lidt tid til at finde opstilling og spil. Måske er det så lidt ærgerlig at kampene er samlet i en lille periode, men det er også pokal-lodtrækningen der har gjort det. Den håndlagte turneringsplan ville måske afhjælpe en del.

Imorgen tirsdag er det Gentofte der kommer på besøg, og det skal nok blive en stor oplevelse for de fremmødte. Pt er der forhåndsreserveret omkring 100 pladser, men jeg håber fortsat på at vi får en del mere interesserede ind i hallen. Gentoftes sejr mod Middelfart viser at de har noget at sætte bagved ambitionerne om at gå hele vejen i år. Bredden er måske ikke hvad den tidligere har været, men der er rigeligt med niveau til at vinde over konkurrenterne. Vi har trænet rigtig godt ovenpå vores "Hvidovre-uge", og jeg glæder mig til at se os præstere imod det pt stærkeste mandskab i denne sæson. Der er ingen tvivl om at det er noget vi alle i BM ser frem mod, efter at have spillet mest mod os selv. Her møder vi efter min mening for første gang et hold hvor det ikke er nok at spille "op til sit bedste". Vi havde i første kamp mod Randers en kort periode, hvor vores gode spil ikke var nok mod deres bedste, ligesom at vi mod svenske Ørkelljunga også mærkede det kort. Men nu skal vi ud og præstere vores bedste over en længere periode, og det kan jeg mærke at holdet glæder sig til.

Samtidig er det også en sjov kamp med mange tidligere holdkammerater, samt et brødre-par i betydende roller på hver deres side af nettet. Rune Huss og Frederik Mikelsons er kommet til fra Gentofte, og de var begge med til at tabe DM-finalerne sidste år mod BM. Gentofte ledes fortsat af Sebastian Mikelsons og derudover er de vigtigste gengangere fra sidste år i form af Mads Mølgaard, Joakim Larsen, Ibrahim Alievski og Martin Bulow.

Vinderen af tirsdagens opgør tager et stort skridt væk fra de to andre top-3 hold, og det er ikke en uvæsentlig ting selvom sæsonen er ung endnu. Hvis top-3 fortsætter dominansen, så vil en placering som 1'er være en noget lettere vej til finalerne om DM, og dermed også et stort skridt tættere på begge klubbers ambition om guld.

På søndag og næste tirsdag er det så tid til at møde Middelfart over 2 opgør i pokalturneringen. Middelfart og os er kommet en del længere siden vores træningskamp i pre-season. Her vandt vi, men det er tydeligt at der er sket meget med begge hold siden.

Jeg håber at der kommer en del i hallerne til disse opgør, og så kan vi måske få det hele op i EM-gear til gavn for os alle.

EM effekten fordufter

Jeg har et billed af Muppet show i mit hoved, når jeg tænker på hvordan vi griber fat i mulighederne i volley-verdenen ovenpå EM. Klubberne er de gamle mænd som sidder og brokker sig, mens showet kører.

Det er måske en smule fordrejet, men fakta er at vi for ikke så lang tid siden formåede følgende i forbindelse med EM:

1. Vi fik folk i hallerne
2. Vi skabte en helstøbt event med alt fra musik, speak og god volleyball
3. Vi så hvad statistik (også) kan bruges til når det er offentligt tilgængeligt (=Velux-konkurrence)

Nu er vi så kommet igang med volley-ligaen, og allerede nu må vi konstatere at der fortsat er de samme undskyldninger. "Vi har ikke folk til det - vi gør det kun hvis andre gør det - vi har ikke ressourcerne - vi synes det er forbundets opgave....".

Få nu aktiveret nogle mennesker til at gøre noget ved det. Ideerne er derude, og projektet kan lykkes hvis alle gør noget. Så her er et forslag som alle burde kunne implementere:

1. Event / hjemmekamp

Nedenfor et par forslag til hvordan at 10 kan blive til 50 meget hurtigt og nemt. Og flere betyder også en forbedret mulighed for at få endnu flere. Men tag det i små step...

Få lavet forarbejdet / skabelonen - så klarer eventgruppen dette hver gang
Tag fat i forældre, venner og andre, så I kan få samlet nogle som har interessen i at skabe fundamentet. Det behøver ikke være tordenskjolds soldater, men kan blot være nogle som gerne vil være en del af det hele. Udlod evt sponsor-gaver eller andre goder til gruppen.

Vi vil have folk i hallerne til kampene:
Få lavet en standard for invitation via sociale medier, skoler, lokale virksomheder. Lav små events hver gang: Firmavolley, skole-kampe, kids arrangement, VIP-arrangement. Sørg for at der altid er en event som giver nogle tilskuere naturligt, og i ren pokalfestival-metode også generere at forældre o.l. kommer med.
Kom i medier med tiltag - skab interessen - sørg for at lokale u-klubber også er med (for selvom at de måske ikke har elite, så har de medlemmer med interesse)


2. Gør alle kampe sjove at se på
Polka-musik, klaphænder (sponsor-mulighed her), fan-zone, livlig speaker med fokus på at få larm i hallen. Selv en kedelig kamp bliver sjovere med lidt lir. Og det kan lade sig gøre!!
Musikken fra EM kan måske deles fra DVBF, og så er det bare at finde en som har lyst til at speake og kan det!
Få afgrænset banen, få fokus på at hallen ser lille ud og få lavet den intim så selv 25 ligner og lyder af mere.
Giv informationer undervejs, hav konkurrencer på programmet og benyt jer af at dem som kommer virkelig får en god oplevelse. Og spænding er ikke kun skabt på banen samt kvalitet er ikke lig med god oplevelse. Det hjælper, men der kan sagtens skabes en god event alligevel.

3. Statistik er ikke kun for nørderne
Hvorfor deler vi ikke vores statistik? Det er simpelthen ikke muligt at undskylde sig med at man ikke har kapacitet til at lave det. Det er et krav og vi kan lave det på 1½ time max!! Dette er måske et symptom på vores udfordringer, for det kan lade sig gøre - hvis man vil.
Statistik undervejs er fedt og bør blæses op på storskærm som under EM. Teknikken gør dette svært, men måske kan dette deles via speaker i stedet. Samtidig giver statistik mulighed for at lave live-konkurrencer med publikum undervejs. Endeligt så er interessen lettere at fasthold på "profiler" ifht medier og andre. "Vi spillede godt er fint", men en scorerliste i avisen er nemmere for medier at forholde sig til. Eliten lever af profiler og disse skal fremhæves.
Jeg er så fuldstændig enig i at alle skal efterleve de samme regler, men her synes jeg reelt blot at der skal vedtages følgende regel:

- Data skal uploades på kamp senest 2 dage efter kamp 1000 kr i bøde
- Aftale om data kan laves med udehold som har 2 dage til at gøre det
- Manglende video upload efter 2 dage 500 kr i bøde

Ved gentagelse x 2 i bøde. Til sidst så får vi sikkert enten alle med, eller nogen trækker sig fra ligaen.

Først lad os hylde de dygtige - I min verden dem som sørger for egne kampe uanset hjemme eller udebane, og derfor ikke er involveret i kampe uden data:
Herrerne:
Hvidovre (har endda også uploaded på udebane...)
Marienlyst
Randers (måske med lidt hjælp udefra ;-)

Damerne:
Lyngby
Team Køge (nye, men stadig bedre end etablerede ligaklubber!!)
Frederiksberg
Gentofte (hvorfor kan damerne i Gentofte??)


HER ER SYNDERNE:
Herrerne:
Bedsted vs MVK
Holte vs Gentofte
MVK vs Aalborg
Gentofte vs Bedsted

Damerne:
Aarhus vs Brøndby
Fortuna vs Holte
Aarhus vs Holte

Generelt så er der for lidt vilje til forandring på egen side af nettet, og alt for meget vilje til at andre skal forandre sig. Men kom nu igang inden EM effekten fordufter.....

Hvor der er vilje....

Udlændingebegrænsning vejen frem for volleyligaen?

På det seneste FU møde har DVBF besluttet at lade TVD gå videre med forslag om udlændingebegrænsning i Volleyligaen. I den anledning er det vel værd at se på hvilke konsekvenser det vil kunne få for den bedste række herhjemme. I mit seneste indlæg beskrev jeg behovet for at få træningsmængden op, og mit skriv her er også en videreførsel af dette. For jeg tror simpelthen ikke at vi kan fastholde en volleyliga med 8 hold i hvert køn uden at det har konsekvenser at skulle erstatte x antal udlændinge.

Jeg regner med at begrænsningen er en naturlig konsekvens af at man ønsker at få flere danske talenter i de bedste rækker, og dermed øge talentmassen til landshold. Alt dette er fornuftigt, såfremt at der også er nok spillere til at erstatte det tab som den enkelte klub må tage. Problemet opstår hvis der flyttes danske spillere med mindre træning ind i stedet for de udenlandske, for at klubberne kan opnå en trup med et højt nok niveau.

I volleyligaen er der i år 16 hold for både damer og herrer og følgende er udlændinge (efter min simple og muligvis forkerte beregning):

Herrer	BM	GV	HOL	HVK	MVK	RAN	HIK	BED	Total
Udlændinge	5	2	5	2	4	2	1	0	21
PT i Start	3	2	4	2	4	2	1	0	18
Damer	BVK	FOV	FRB	GV	HOL	LV	KØ	AAR	Total
Udlændinge	4	2	1	0	3	6	0	2	18
PT i Start	4	1	1	0	2	5	0	0	13

Som man kan se så er der kun få klubber som vil få et decideret problem med at erstatte ifht feks 3 udlændinge på banen ad gangen.
Men spørgsmålet er selvfølgelig hvilken mening det vil have at hente dyre udlændinge ind, hvis de ikke skal spille. Dertil kommer så dem som reelt blot er her for at studere, men som ikke er på kontrakt. Det er nok især de norske, færøske, svenske og islandske spillere.

Men et andet problem som det også rejser er selvfølgeligt niveauet i rækken, og den forventede konsekvens af dette. Vi har landsholdsspillere i herrernes række som måske vil søge til udenlandske ligaer med tvivlsom kvalitet. Det vil så betyde endnu dårligere niveau og hvilken mulighed giver det os så for at øge eksponering og økonomi til rækken?

Og hvem er det så vi skal have ind i rækken?

Man skal tænke på at 3 udlændinge nok vil blive det valgte i klubber med udlændinge, såfremt der kun må bruges 3. I år ville det betyde at 5 spillere skal erstattes hos herrerne og 4 hos damerne. Ikke meget, men hvor er de spillere henne. Og vil der komme flere frafald som følge af at feks landsholdsspillere søger udenlands ved en devaluering af ligaens niveau (især herrer)?

DU19 holdet har efter hvad jeg kan se alle spillere i ligatrupper, hvilket gør at det må være spillere som pt er ældre end 19 år på damesiden og ikke er i ligaen. Er disse spillere reelt til rådighed for ligaen, når det gælder daglige boldtræninger og styrketræning?
HU19 har flere spillere som mulige ligaspillere. Begge køn er også præget af at være fra hovedstadsområdet i øvrigt præcis som man ser det til ungdoms-DM. Øst er bedst, og vest har det sværere.
På fyn kan jeg feks ikke se en eneste spiller som pt lever op til de minimumskrav vi har for træning og har vist interesse for det. Alle er allerede i ligatrupperne.

Jeg kan sagtens se at der er fornuft i selve idealet bagved forslaget, men jeg tror på nuværende tidspunkt kun på at det vil have følgende konsekvenser udfra ovenstående:

Positivt
* Mere lige række for herrerne
* Mere fokus på at tilbyde kontrakter til danske spillere - fastholdelse på den anden side af studier
* Flere potentielle landsholdsspillere vil være startere

Negativt
* DM for damer afgøres af dem der har danske landsholdsspillere, og de er iforvejen koncentreret
* Lavere topniveau for ligaerne generelt
* Flere ambitiøse danske herrespillere søger væk fra DK
* Svært at opretholde højt træningsniveau flere steder
* Mulighed for mindre udvikling for den potentielle landsholdsspiller (hvis en spiller vælger at spille liga men kun træner begrænset)

Samlet set så er det nok ikke et forslag som i første omgang vil give ramaskrig i mange klubber, men omvendt så er jeg ikke enig i at det er det rigtige. Vi har en volleyliga som trænger til at flere klubber investerer mere i at få højnet niveauet. Det er stadig muligt at være ligahold med få træninger ugentligt, og på et lille budget. Jeg ville hellere arbejde for at få hævet barrieren på det kommercielle og derved få penge til at få flere klubber emd økonomi til at hæve det sportslige niveau på kort sigt. Herefter kan man så gå ind i en begrænsning og evt en U-liga for alle liga-holdene. Vi kender det fra fodboldens verden, og vil måske også give de klubber som har svært ved at rekruttere unge ind i klubberne fra de mange ungdomsmiljøer.

Men det er så blot min holdning og der er måske andre som kunne komme med et indspark i dette?